SpilOp'en

SpilOp'en er en idrætsinstitution med vuggestue og børnehave. Både inde og ude er der masser af plads til idræt, leg og bevægelse. Hos os har alle medarbejdere en efteruddannelse som idrætspædagoger.

Fortæl mig det, og jeg glemmer det, vis mig det, og jeg husker det, lad mig opleve det, og jeg forstår det.

Et gammelt kinesisk ordsprog

Praktisk information

Selvom alle daginstitutioner i Odsherred Kommune er forskellige, er der alligevel en del, der gælder for os alle. Det kan du læse mere om på siden:

Herunder kan du se de praktiske oplysninger der er særlige for SpilOp'en.

Særlig praktisk for SpilOp'en

Om os

Tour de SpilOp'en 2022

Idrætsbørnehuset SpilOp’en i Asnæs markerede det kommende Tour de France med cykeluge med cykellege på egen cykelbane og Geopark-cykelbanen.

- Når børn får en god kropsfornemmelse og kropskontakt hjælper det også til, at de bliver bedre til at sidde stille. Vi er en idrætsinstitution, som har fokus på idræt, leg og bevægelse, og så har vi valgt, at vores årlige cykeluge i år skal hedde Tour de SpilOp’en for at markere Tour de France, som kører igennem her lige om lidt, siger dagtilbudsleder Charlotte Hultquist Larsen fra Idrætsbørnehuset SpilOp’en i Asnæs.

Tirsdag den 21. juni 2022 var den mellemste gruppe af børnene – gul gruppe – derfor ude på cykellegebanen for at lege forskellige cykellege, bl.a. en stopleg og dernæst var der fri leg på banen, hvor der også er afmærket med overhalingsstriber og hajtænder og en stander til tankning af cyklen. De lidt mindre børn var med pædagogerne taget op til Odsherred Cykelgeoparkbane, der ligger bagved plejecentret Bobjergcentret på Stadionvej. Banen her er udformet med inspiration fra UNESCO Global Geopark Odsherreds istidsformede landskab, så her er både stigninger og fald og masser af kurver.

På cykelbanen skulle mellemgruppen gå sammen i grupper af to, fire eller seks for at understøtte det sociale fokuspunkt, som er et af de fire fokuspunkter, SpilOp’en arbejder med, de andre er det kognitive, det fysiske og det psykiske.

- Børnegruppen her er ved at skulle lære, at der er andre end dem selv i legene, så vi har fokus på, at man skulle finde sammen to og to, tre og tre og fire og fire, og det har været en voksenstyret leg i 20 minutter, hvorefter legen nu er fri, forklarer motorikvejleder Pernille Anker.

Og alle børnene var glade og engageret i cykellegene og den frie cykling, og de klarede også de små bjergetaper oppe på Geoparkcykelbanen, så hvem ved om ikke en kommende cykelrytter en dag dukker frem her.

I dagene inden har børnene sat røde prikker på hvide T-shirt for at henvise til de tre bjergspurter, som Tour de France-feltet på 2. etape fra Roskilde til Nyborg møder i Odsherred lørdag den 2. juli.

Tilsynsrapport

Ifølge Dagtilbudsloven skal kommunalbestyrelsen føre tilsyn med indholdet i dagtilbud, og den måde opgaverne udføres på. Tilsynet indgår som en del af kommunalbestyrelsens overordnede ansvar for kvalitetsudvikling inden for dagtilbudslovens rammer. I praksis er tilsynsopgaven delegeret til forvaltningen. Der er benyttet tre former for tilsyn: et årligt uanmeldt tilsyn, et opfølgende tilsyn og et skærpet tilsyn. Forvaltningen træffer beslutning om opfølgende tilsyn, hvis det almindelige tilsyn giver anledning til særlig opmærksomhed fx omkring kvaliteten i dagtilbuddet, ny leder, leder med længerevarende sygemelding eller højt sygefravær blandt personalet, der påvirker driften og den pædagogiske kvalitet mv. Er der tale om opfølgende eller skærpet tilsyn, understøttes det af oplysninger om planer for tiltag og en tidshorisont for, hvornår ændringerne senest skal være gennemført. En tilsynsrapport er offentlig tilgængelig på hjemmesiden, indtil den afløses af den næste rapport.
Tilsynsrapport 2020-2021 SpilOp'en

Billeder fra årets gang i SpilOp'en

1 / 0

Kontakt

Fremmøde

Du kan ringe til os på 59 65 04 94.

Teglværkskrogen 5, 4550 Asnæs
Mandag
kl. 6.00-16.45
Tirsdag
kl. 6.00-16.45
Onsdag
kl. 6.00-16.45
Torsdag
kl. 6.00-16.45
Fredag
kl. 6.00-16.30

Send digital post

Du skal sende dit brev som Digital Post, hvis det indeholder personfølsomme oplysninger. Ellers kan vi ikke garantere sikkerheden.

Digital post
Kræver MitID

Send almindelig mail

Husk, at du ikke må sende mail der indeholder personfølsomme oplysninger.